Børnene bag skærmen

Hvordan sikrer vi at vores børn finder en balance i mellem til at være sociale fysisk og sociale online i fremtiden, så vi ikke sender dem ud i en verden med en lang række problemer som ensomhed, angst, stress og depression?

For nyligt havde vi hos Fabulas en overraskende dialog omkring børn og deres skærmtid med et par beboere i bofællesskabet Vidjekær. En dialog der har spillet lige ind i de tanker, vi har haft med vores nytænkte nabolag. Hos Fabulas er en af vores fundamentale værdier nemlig at skabe ønskværdige vilkår, når det kommer til de boliger og nabolag, vi i fremtiden skal opdrage vores børn i – en helt naturlig bekymring for os som mennesker og derfor også som bygherre.

En digital tidsalder

En unægtelig problematik i den forbindelse vil være, at man som forældre i den digitale tidsalder skal tage stilling til, hvordan vi opdrager vores børn med skærmtid og hvordan man kan trække dem væk derfra. De sidste ti år er verden i stigende grad blevet så hyper-digitaliseret, at man næsten kan leve et helt liv i gennem smart-devices. Det sætter en ny præcedens, når det kommer til hvordan vi er sociale sammen, da det meste kan foregå online, og dertil har desværre også fulgt en række uheldige udviklinger, som stigende ensomhed, stress og angst hos alle aldre, men særligt hos de unge. At være fysisk sociale er et helt naturligt behov for mennesker, der er med til at skabe mental stabilitet og trivsel. Mængden af tid ens børn bruger foran en skærm, i hvor stor grad de bliver afhængige af det ligesom flere af os voksne og hvorvidt det kommer til at blive et problem for deres fysiske socialliv, er altså en problematik, man bør tage fat i at skabe løsninger for. Vi ser i stigende grad at unge er ensomme, selvom de skriver med mange venner i løbet af dagen, fordi de sidder alene derhjemme eller unge der har stigende problemer med social angst og har svært ved at agere i det sociale ude i virkeligheden. Aldrig nogensinde har der været så stor fokus på psykologhjælp til unge og det er godt – men ærgerligt, at det er nødvendigt! Derfor ønsker vi at skabe løsninger, som vi kan implementere for at skabe en modvægt til den uhensigtsmæssige udvikling, fremfor at behandle problemerne på bagkant.

Naturens helbredende kræfter

Både tid i naturen og at være sociale fysisk, er i mange studier forbundet til at have en helbredende effekt på særligt det mentale helbred. Naturen kan skabe en ro og stilhed, der gør at man kan sænke farten fuldstændig, fremfor at drøne derudaf på ”mobilos”, med et hav af muligheder, valg og gøremål hvert sekund, der nemt skaber unødvendig stress og angst allerede i en ung alder. Naturens helbredende kræfter har mange af os allerede mærket under lange lockdown gåture, og konceptet har også ledt til en bevægelse kaldet ”Green Care.” Det handler om balancen – den gyldne middelvej; Hvordan kobler vi vores digitale tidsalder, hvor vi er sociale online, med de gamle værdier og menneskers behov for at være sociale fysisk, og bruge tid i naturen – og hvad har det med byggebranchen at gøre?

Indretning af vores hjem og nabolag kan være løsningen

Forældrene i bofællesskabet vi besøgte kunne fortælle, at de havde svært ved at trække deres børn hjem til aftensmad eller til at være sammen med deres forældre. Overraskende nok, så var det dog ikke fordi det var et problem at børnene sad inde på værelset bag skærmen eller græd efter deres iPad – de havde derimod for travlt med at skulle direkte ud og lege på de fælles udendørsarealer, med de andre børn i bofællesskabet, så snart de kom hjem fra skole. Vi tror hos Fabulas også, at det er derfor vi ser en stigende gruppe af unge børnefamilier, der gerne vil flytte tilbage til landsbyerne, hvor de selv er vokset op med vejfest, naboskab og leg udenfor. Med mere tryghed, flere bekendtskaber, og mere plads til at være børn og unge – værdier som de gerne vil give igen til deres egne børn. Værdier der kunne tyde på, at en løsning kunne være vores adgang til aktive og inkluderende fællesskaber samt en stærk lokal sammenhængskraft – noget man blandt andet kan finde i bofællesskaber, som der også er så stor interesse for, at ventelisterne bliver længere og længere. Vi tror derfor på at løsningen ligger i at vi gentænker måden vi bor på – og dermed også måden vi byudvikler på. At det ikke er en høj blok inde i byen, hvor man ikke siger hej til naboen og har 3-4 km til nærmeste legeplads eller grønne areal. At det ikke er det klassiske rækkehus kvarter, hvor man, hvis man er heldig, kender naboen lige inde ved siden af, fordi man deler en hæk. Vi lever i en ny, digitaliseret og moderne verden, men vi bor ens – tiden kræver at vi indretter derefter og ikke bare fortsætter med at bygge hvad som helst i høj fart derudaf, og kun tænker på, hvordan vi kan tjene flest penge på boligprojektet fremfor at lytte efter de behov, der er opstået. At vi prioriterer det, hvis vi vil værne om fællesskaberne, det fysisk sociale samvær og dermed social trivsel – både i byerne og på landet. At vi vægter mødesteder og grønne arealer lige så højt som økonomi, når vi bygger nyt, da det omvendt har høje samfundsomkostninger at bygge nabolag hvor folk ikke trives.

Attraktive mødesteder lige udenfor døren

Derfor bygger vi hos Fabulas først og fremmest altid nær naturen og efter bofællesskabs-modellen: med et fælleshus lige udenfor døren, hvor der er plads til aktiviteter for alle og hvor man kan finde plads til sit fællesskab året rundt. (Vi må jo indse, at vejret ikke altid er med os til at kunne samles udenfor.) Målet med Fabulas’ bofællesskaber er at skabe rum, hvor netop miljøet vi lever i og opdrager vores børn i, kan se anderledes ud, end de muligheder man har i dag. Fælleshuset er derfor den helt centrale rolle i vores projekt, hvor man har sin private bolig, men også mødesteder året rundt i form af et funktionelt, fleksibelt og hyggeligt fælleshus. Men hvad er der så nyt i et fælleshus? Er det ikke bare en spisesal fra 70’erne? Fælleshuset er for os et sted, der fungerer som den ekstra dagligstue, hvor man kan sidde og nyde en god bog, med en cappucino fra maskinen i køkkenet. Orangeriet hvor man kan spise frokost sammen i grønne omgivelser og sidde under åben himmel, selv i regnvejr. Rum med plads til at starte et kontorfællesskab for dem der arbejder hjemmefra, fitnesslokale til fællesyoga og dans, et stort nok køkken til fælles bagedag – rum der tiltrækker folk af sig selv, med inspirerende, hyggelige og attraktive omgivelser med personlighed, karakter og plads til livet. Træpaneler, gennemtænkt indretning, planter og farver, fremfor tomme, hvide vægge. Fordi selvom der allerede findes klassiske fælleshuse derude, bliver indretningen, deres stemning og ikke mindst mængden af plads ofte ikke prioriteret i høj nok grad, og derfor bliver fælleshusene ikke brugt lige så meget, som man kunne have ønsket – og mister i stedet deres værdi og potentiale.

Vil du med i fremtidens nabolag?

Vi kan naturligvis ikke garantere hvordan jeres rejse med børneopdragelse og skærmtid ender. Men vi håber på at kunne give jer muligheden for at opdrage jeres børn i de omgivelser, som vi ved at mange – inklusiv os selv – ønsker os at gøre det i. Med mødesteder lige udenfor døren, et nabolag hvor folk kender dit navn, hvor der er plads til leg i naturen, trygge rammer for børnene og en bevaring af det privatlivets rammer.

Udpluk af reference artikler og undersøgelser:
1. Green Care: ”Rapport om grønne og dyreassisterede metoder til sundhed, omsorg og social innovation.” https://www.greencarenetvaerk.dk/rapport/
2. Region Midtjylland undersøgelse: ”Hvordan har du det?” 2017, Defactum. https://www.defactum.dk/siteassets/defactum/3-projektsite/hvordan-har-du-det/hhdd-2017/konference-marts-2018/bind-1/bind_1.pdf + https://www.defactum.dk/siteassets/defactum/3-projektsite/hvordan-har-du-det/hhdd-2017/konference-marts-2018/bind-2/bind_2.pdf
3. Juel, Knud samt Sørensen, Jan og Brønnum-Hansen, Henrik: ”Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark.” Afsnit 19 ”Svage sociale relationer” s. 293. Statens Serum Institut for Folkesundhed, København, 2006. https://www.sst.dk/~/media/762BA0CB12714748810B93946E95730F.ashx
4. Ældre Sagen: ”Prisen for ensomhed er høj.” https://www.aeldresagen.dk/presse/maerkesager/ensomhed/fakta/prisen-for-ensomhed-er-hoej.
5. Nissen, Maya: ”Så dyr er ensomheden for det danske samfund.” 2015. DR. https://www.dr.dk/nyheder/indland/saa-dyr-er-ensomheden-det-danske-samfund