Greenwashing
Når bæredygtighed bliver til sort røg, hvordan kommer vi så frem med den grønne agenda i byggebranchen?
Hvor er vi med grønt byggeri i Danmark?
Udefra set virker det som om, vi er flyvende godt i gang med grønne byggeprojekter i Danmark.
Der spirer et væld af grønne byggeprojekter op i og udenfor byerne – i hvert fald hvis man læser projektbeskrivelserne. Virkeligheden er dog ofte en anden. Der er meget langt til en overvægt af reelt ”bæredygtige” byggerier, med reelt ”grønne” profiler, hvis man læser dét med småt og kigger nærmere på byggematerialerne. Men hvorfor hænger vi egentlig i bremsen?
Har man lidt interesse for byggeri og miljø, så kan man godt undres over, hvorfor vi ikke er kommet længere med den reelt grønne omstilling af byggeriet i Danmark. Vi ved jo hvad der skal til: vi skal udfase de CO2-tunge byggematerialer som beton og erstatte dem med miljøvenlige alternativer og vi skal gøre byggeprocessen såvel som byggeriets livscyklus mindre klima- og miljøbelastende. Så hvorfor gør vi det ikke, når vi ovenikøbet ligger inde med løsningerne til at blive en førende nation indenfor miljøvenlig byudvikling?
Skepsis og forvirring sætter stopklods for positiv udvikling
En udfordring vi møder i Fabulas, er spørgsmålet om hvorvidt vi faktisk reelt er bæredygtige. Om vores boliger faktisk er miljøvenlige. Om vi faktisk går op i at skabe bæredygtighed for såvel natur som mennesker, sådan som vi siger. For det er der mange, der vil påstå at de gør, i en tid hvor ’bæredygtighed’ er noget alle skal være og kan se det smarte salgsargument i – men hvad mener vi faktisk når vi med bæredygtighed? Snakker vi om det samme?
Det er en udfordring, når man er bygherre, der bygger helt uden beton og mursten – med trækonstruktioner, træuld og grønne græstage – at skabe tillid til såvel investorer, planlæggere og slutbrugere, for andre har lovet noget lignende, men har ikke levet op til det. Problemet er, at der ikke er tilstrækkeligt specifikke krav til dem, der kalder sig bæredygtige. Problemet er, at vi i dag sætter barren for bæredygtighed alt for lavt i byggebranchen.
Vi oplever også, at der hos interessenterne kan være usikkerhed omkring selve byggeriet, fordi det er så radikalt anderledes end de byggerier, de plejer at sige ja til.
Hvordan kan det lade sig gøre – og løbe rundt? For hvis det kan, hvorfor gør alle det så ikke bare, fremfor at fortsætte som de plejer?
At skulle sælge et projekt, uden at fremstå som tomhændet sælger, er den udfordring flere gode initiativtagere i byggebranchen står overfor lige nu. At sælge et produkt, hvor værdierne primært kommer i det lange løb og i form af mere end kolde kontanter.
Hvorfor er mange af de “bæredygtige byggerier” faktisk ikke bæredygtige?
Den nemmeste måde at vurdere et byggeri, vil umiddelbart være dets certificeringer: DGNB, CradleToCradle og Svanemærket.
Men – desværre kan et byggeri sagtens være DGNB-guldcertificeret uden at der er gjort bare tilnærmelsesvis alt hvad man kan gøre, for at bygge miljøvenlige bygninger på grøn energi.
Der er fx ikke nødvendigvis brugt de mest klima- eller miljøvenlige byggematerialer og der er heller ikke krav om at byggeriet i dets levetid skal leve op til til co2-reglerne for 2030 og altså være fremadsigtede, som de sagtens ville kunne være, såfremt det var bygherres ønske eller et krav sat for byggeriet.
Med andre ord, så sætter vi lige nu barren for byggebranchens 12-tal alt for lavt, hvilket kan vildlede forbrugeren såvel som alle de parter, der skal tage stilling til projektet. Så længe et projekt er DGNB-guldcertificeret, så må det jo være godt nok? Men det er det ikke nødvendigvis. Det er nødvendigt at granske et projekt meget nærmere for at få et helhedsbillede, og det kan vi gøre nemmere med en ændring i vores certificeringer, så der ikke er tvivl om et projekts grønne profil, så snart det er kvalitetsstemplet.
Det er i dag eksempelvis muligt at vinde nok point til en top-certificering alene på grønne udearealer, på at have ”orden i papirerne” og på at etablere et såkaldt sundt indeklima, også når det sunde indeklima er skabt kunstigt, fremfor af et godt og naturligt materialevalg.
På den måde kan et betonbyggeri, der på ingen måder er makset ud på ”miljøvenlighed”, sagtens være DGNB-guldcertificeret. Og på den måde kan byggefirmaerne fortsætte med at bygge som de plejer, med små justeringer, og ikke mindst brande sig selv som ”bæredygtige”, uden at være det.
Det er grunden til at der skabes tvivl omkring betydningen af ordet bæredygtighed i byggebranchen. For nogle betyder det lidt, for nogle meget, alle vil have det og alle påstår at sælge det – men hvordan finder vi hoved og hale i det, og sikrer at få de rigtige projekter i gang?
Træbyggeri: Den stille revolution vinder frem
Når det er sagt, skal det nødvendigvis også siges, at vi samtidig ser flere og flere oprigtigt innovative og bæredygtige træprojekter landet over. Det gælder eksempelvis flere og flere C. F. Møller projekter, private projekter som Andelssamfundet i Hjortshøj, Jakobsen Huse og flere, som har fået øje på de mange fordele i byggerier, med flere menneskelige og naturmæssige værdier. Vi bruger en stor del af vores liv i vores hjem, så hvorfor ikke skabe de bedst mulige rammer?
Forskellen på hvilken isolering, man bruger i sit byggeri, er eksempelvis stor. Træuld har været en mulighed længe, som ikke har vundet frem på det store marked endnu. Træuld er en af de mest miljøvenlige måder at producere isolering på og går i spænd med træbyggeriet og det naturligt sunde indeklima. Det benyttes blandt andet af Jakobsen Huse, men sjældent i eksempelvis lejeboligprojekter i byerne eller nogle af de allerstørste boligudbydere.
Vi har et medansvar for at få CO2-regnskabet til at gå op
Vi har ikke bare muligheden i byggebranchen, men også et ansvar for at hjælpe med at få co2-regnskabet til at gå op. Og vi er nødt til at rykke meget hurtigere, hvis vi vil nå de mål, der er sat for grøn omstilling i 2030.
Derfor skal vi have mere gennemsigtighed i byggebranchen med mere retvisende certificeringer, så vi får skabt mere tiltro mellem kommuner, bygherrer, entreprenører og ikke mindst borgeren. Og vi skal turde at lægge mere vægt på de gode værdier fremfor udelukkende at se på traditionelle bundlinjer, der kun er afgørende for et øjeblikbillede fremfor holdbarhed, trivsel eller miljø i fremtiden.
I Fabulas ved vi, at vi som branche kan gøre det meget bedre, end det vi plejer.
Fordi alt for mange kun gør ”det nødvendige”, uden at overveje, hvordan det kunne blive endnu bedre.
Fordi de nemme løsninger kan være de bedste, men er det sjældent.
Fordi branchen kræver innovation og nytænkning, fremfor at fortsætte i det samme spor.
Lige nu er noget af det mest innovative og klimavenlige at bygge i træ. Om nogle år kan det være at der findes et endnu bedre og endnu mere klimavenligt byggemateriale, og så skal vi udvikle os i dén retning. Det må være målet: en fremtidssynet udvikling.
Der er et klokkeklart behov for at bygge langt mere bæredygtigt end tilfældet er i dag. Men det behov kan først opfyldes, når vi ved hvad det bæredygtige byggeri faktisk består af. Kunderne (slutbrugerne) er der. Kommunerne er interesserede. Investorerne vil gerne bygge grønt. Det vi mangler er gennemsigtighed, retvisende certificeringer og målestik fra alle sider – klare krav, der sørger for at ’bæredygtighed’ ikke blot bliver tom snak i hverken politik eller en co2-tung branche og heller ikke kun kommer til at handle om enten grønne arealer, fællesskab, materialer eller økonomi; Vi er nødt til at skabe balance i helheden, inkludere det hele, hvis vi vil sikre en holdbar fremtid og rammerne for et reelt velfærdssamfund.
