Det moderne fælleshus
Mødet mellem klassisk villakvarter og økosamfund.
Bofællesskaber er særligt i nyere tid blevet moderne igen. Måske grundet det medfølgende fælleshus. Og måske efterspørgslen egentlig handler om, at vi søger tilbage til flere fællesskaber, aktiviteter og mødesteder. De steder hvor vi mødes som mennesker og oplever livet sammen, fremfor at gå i hi hjemme i sofaen eller gemme os bag skærmen.
En stor del af dem der er interesserede i bofællesskaber, er eksempelvis forældrepar, hvis børn nyligt er flyttet hjemmefra. I 18-25 år har livet centreret sig omkring deres børn – hvad så nu, når der bliver stille i det store hus? Lige netop i sådan en situation giver det mening, at mange kigger mod bofællesskaberne. Simpelthen for at skabe mere liv og social aktivitet omkring sig igen.
De moderne bofællesskaber kan blive en ny måde at leve vores hverdagsliv på. Et hverdagsliv der er mere holdbart og sikrer velfærd på den lange bane. Kun cirka halvdelen af os føler nemlig en stærk tilknytning til området vi bor i, og uden steder at skabe bånd, aktiviteter og fællesskab, har vi heller ikke noget sted at sikre trivsel eller liv i hverdagen, fremfor ensomhed.
Blandt de moderne bofællesskaber der anlægges i dag, findes der en ny kategori – de såkaldte ”developerbofællesskaber”, som Fabulas bl.a. hører under. Her er hensigten at det skal være nemmere for helt almindelige købere at rykke i et mere socialt og aktivt nabolag – et nabolag med mere plads til mennesker og natur. De står til modsætning for selvgroede bofællesskaber, da man ikke selv står for finansiering, byggeri eller design af fælleshus, men flytter ind i noget nøglefærdigt.
Vi tror på at developer bevægelsen særligt er opstået, fordi man med det moderne bofællesskab ønsker at beboerne kan bruge energien på at mødes socialt i fællesskaberne, fremfor at bruge tiden på at beslutte hvilke gulve og hvilken maling, man skal benytte i fællehuset. Den demokratiske proces og det selvstyrede fællesskab er stadig formatet, men man får hjælp til den opstart, der ofte kan være sej og langvarig – og oftest ender med de samme beslutninger, som man i et developerbofællesskab derfor blot har taget på forhånd, baseret på eksisterende bofællesskabers viden omkring det.
Forståelserne af hvad et fælleshus er eller indeholder er derfor efterhånden også langt mere differentierende end forståelsen af hvorfor vi har det – det kan vi som regel godt hurtigt se idéen i, uanset hvilket type bofællesskab, man er til.
FÆLLESHUSET – HISTORISK SET
Fælleshuse vil mange nok mene er en 70’er ting, men egentlig har vi gennem hele menneskets levetid gjort brug af et rum som fælles mødested. Hvad end det har været vikingetidens langhuse til store festmåltider eller et oldgammelt jægersamfunds ritualer omkring bålet, så har behovet for et fælles rum næsten altid manifesteret sig. Om end det har været bundet på fælles religion eller tradition, så har vi som mennesker helt basalt brug for at have fælles interesser, for at fungere sammen, og kunne stole nok på hinanden til at holde samfundet kørende.
Det er altså måske mindre vigtigt hvad vi bruger det til, hvilket typisk vil afspejle sig af tiden, men mere at vi har rummet. For hvad det også har vist sig at have en negativ effekt på, når vi ikke har et fælles rum eller mødested, er vores trivsel. Vi bliver i stigende grad ramt af social angst og ensomhed i den moderne verden, og måske netop derfor søger vi mere tilbage mod gamle villavejsidealer og moderne versioner af bofællesskabet. Så vi igen kan mødes med vores medmennesker på neutral grund, og skabe løsninger og liv sammen.
I mange bofællesskaber har man gennem tiden også set at fælleshuse bygges med hvide vægge og tomme lokaler, for at blive udfyldt af beboerne selv. Hvad vi ser i denne nye bølge af moderne bofællesskaber, er dog netop at fælleshusene er indrettet med bestemte formål på forhånd, da de henvender sig til en moderne beboer, der har rigeligt andet at se til end at indrette et fælleshus – men det betyder ikke, at de ikke har behovet for det fælles mødested. Måske blot at de henvender sig mere til et developer-drevet bofællesskabet, end det selv-groede, hvor man lægger mange kræfter i opstarten, før man kan flytte ind. (Dette har naturligvis andre fordele.)
FRA DET ENKLE TIL DEN KOMPLEKSE MODERNITET
I moderne tider er fysisk socialt samvær blevet en værdifuld mangelvare. Imellem uddannelse, karriere, selvudvikling og familieliv, skal man som moderne menneske bevidst prioritere et socialliv derudover. Det betyder også at bofællesskaber og fælleshuse står overfor en nødvendig revolution, når det kommer til friheden omkring deltagelse og nøglefærdighed.
Tingene i dag skal være nemme og hurtige. Overskuelige. Ikke at det nødvendigvis er en positiv udvikling, men det er en reel udvikling, som vi kan tage højde for. Fordi det er ikke alle der har tiden, til selv at starte det op.
For selvom det i mange bofællesskaber allerede foregår på frivillig basis, så er der også de steder hvor man skriver under på vegansk kost hver dag til fællesspisning – uden de store undtagelser. Hvilket er lige netop den fordom mange går rundt med, og som afskrækker mange fra ordet ”bofællesskab”. Det er sjældent så elitært eller stringent som netop en fordom ville formode, men alligevel taler noget ind i behovet for de moderniserede bofællesskaber og fælleshuse.
Det moderne bofællesskab skal nemlig også være et sted, hvor man helt impulsivt kan droppe ind og bruge det, når man føler for det – eller man pludselig har fri en eftermiddag. Det skal være en forlænget del af hverdagen, med hyggelige, velindrettede rammer.
HVAD ØNSKER VI AF ET FÆLLESHUS I 2022?
Sidste år foretog vi hos Fabulas en spørgeskemaundersøgelse hos en af vores interesselister. De 54 der deltog, fortalte om deres drømme og ønsker ift. bofællesskabet.
Og selvom det fortsat er det praktiske der topper ønskesedlen, så afspejler ønskerne sig også i den moderne tids lyst til at holde sig fysisk aktiv og ikke mindst ønsket om hygge. Rum som orangeri og fitnesslokale lå nemlig øverst på listen, sammen med køkken og spisesal.
Mad vil næsten altid være den største fællesnævner vi kan samles om – men er det nok?
Svarene i undersøgelsen gav i hvert fald udtryk for, at det moderne menneske gerne vil mere end fællesspisning med deres fælleshus. Det skal føles som en forlængelse af ens egen bolig – de ekstra luksuskvadratmeter, som mange ellers ikke har ville kunne stable på benene eller på egen hånd få råd til. Derfor må det ikke blot være et stort lokale med langborde og tomme vægge. Der skal være plads og mulighed for liv, fritidsinteresser, håndarbejde, gør-det-selv-projekter, bevægelse og et hyggeligt kaffehjørne. Derfor ser vi flere fælleshuse gå i denne retning – selvgroede eller developer drevne. Fordi manges ”nice to have” ønsker har rykket sig til noget uundværligt i deres hverdag.
Vi er hos Fabulas nået frem til netop vores konceptuelle fællehus som værende den ekstra dagligstue. Stedet man ikke bare bruger når man mangler ekstra plads eller fejrer en særlig begivenhed, men også anvender når man har brug for en kort kaffepause fra hjemmearbejdet, mangler en lokal café at mødes med mødre gruppen ved. Et sted hvor du ikke skal til og fra med bus, for at komme til senior-yoga og hvor børnene kan være sammen efter skole.
Fælleshuset skal være et neutralt rum for alle, og et sted der både fungerer som den lokale café, idyllen i sommerhuset, hjemmeskole, fitnesscenter og foredragssal. Et mødested der også kan åbne for og aktivere fællesskaber med byen udenfor bofællesskabet. Og ikke mindst et sted, der er indrettet til alsidige aktiviteter og hygge, der giver lyst til at bruge fælleshuset fra start.
AT SÆTTE ENS EGET AFTRYK PÅ ET FÆLLESHUS
Mange vil stadig gerne sætte deres eget aftryk på fælleshuset – det er trods alt jeres – købernes. Og det er et dilemma vi har arbejdet med hos Fabulas. Hvordan kan vi sikre at vi indretter noget, der stadig kan personliggøres nok, til at det føles som beboernes eget? At noget skal være nemt, betyder ikke at det må blive koldt og upersonligt.
Vi håber derfor at imødekomme det moderne menneske, og hjælpe med at gøre rejsen mod den boligdrøm til virkelighed. Men skal det være nemt, er vi også nødt til at tage nogle valg på forkant, så bofællesskabet er klar til brug ved indflytning. En slags møde mellem klassisk villakvarter og økosamfund.
Og så håber og tror vi på, at når jeres stemmer, liv, tegninger og meget mere fylder rummene ud, så skaber det hele personligheden, der gør at det føles som jeres. Vi håber at træffe gode valg ud fra vores bevidsthed som virksomhed omkring genbrugsmaterialer og holdbare produkter i fælleshuset, så det hele bliver så bæredygtigt som muligt og passer ind i den moderne beboers ønsker hertil.
Det har været en fornøjelse at finde ud af, at vores forestillinger om det moderne fælleshus, spiller godt overens med de efterretninger vi har fået. Både bedømt på svarene fra de surveys vi har udført og baseret på hvad vi er blevet fortalt, når vi har været ude og besøge eksisterende bofællesskaber. For alle svarene tyder på, at vi har fat i den lange ende, hvis det mere bæredygtige valg også bliver nemmere og med mindre omkostning. Så er der rigtig mange, der er klar til at hoppe med på vognen ’moderne, nøglefærdige bofællesskaber’.
Med et fælles mål om at leve livet mere fuldt, uden at det skal være på bekostning af klimaet, samles vi flere og flere i de moderne bofællesskaber. Hos Fabulas ser vi frem til at samle data på alt fra trivsel til klimapåvirkning, som opfølgning på alle vores visioner.
Du kan se mere om vores bud på et moderne fælleshus og bofællesskab, her på hjemmesiden.
