Socialbæredygtighed

Socialbæredygtighed
20. oktober 2021 info@fabulas.eu

⟵ Tilbage til Universet

Social bæredygtighed – hvad er det for en underlig fisk?

Vi er for nyligt blevet stillet ovenstående spørgsmål – hvad mener vi egentlig, når vi siger ’social bæredygtighed’ og er det ikke bare noget tomhændet marketingspjat?

Af Sarah Daugaard Rose Hansen,
Tekstforfatter hos Fabulas.

Tjo, det kan man nemt læse det som, hvis man vil og når vi ikke kan vise hvad vi mener med det ude i et af vores bofællesskaber endnu. Derfor bliver det emnet vi tager fat på at få uddybet i denne omgangs univers-artikel. For det er en uklar og kortfattet måde at forklare et mere kompliceret sæt af bagvedliggende værdier vedrørende det sociale miljø og velfærd i nyetableret byggeri på.

DE FORSKELLIGE DEFINITIONER

Hvis man søger på social bæredygtighed, så kan man finde mange varierede forklaringer, om end de fleste danser til samme sang. Vi har samlet et par af dem, som vi har taget udgangspunkt i – eksempelvis denne fra Dansk Arkitektur Center:

”Social bæredygtighed lægger vægt på menneskelige faktorer og ser menneskers liv, adfærd og velbefindende som afgørende for at skabe et bæredygtigt samfund.”

Og fra samme kilde: ”I forhold til byer og arkitektur handler social bæredygtighed om at sikre inklusion og diversitet, boligtilbud til alle samt skabe trygge omgivelser. Socialt bæredygtige byområder udvikler sig ud fra den måde mennesker bruger dem på.

Man kan ligeledes inddrage FN’s ’10 principles of the UN Global Compact’, hvor social bæredygtighed handler om at identificere og administrere en given virksomheds forretningsindvirkning på mennesker. Med andre ord, så har en virksomhed direkte eller indirekte påvirkning på hvad der sker med deres ansatte, arbejdstagere i deres produkters værdikæder generelt, den endelige køber eller forbruger og for Fabulas gælder det særligt beboerne, der skal leve i de bofællesskaber vi leverer.

Du kan læse mere om de 10 punkter her -> https://globalcompact.dk/de-10-principper/

Ikke mindst, så er begrebet blevet brugt i dansk byggeri siden indførslen af DGNB-certificeringen i 2010. Her måler man netop efter de tre parametre af bæredygtighed – den økonomiske, materiale og sociale, ligesom vi gør hos Fabulas. Idéen stammer fra Rio-erklæringen i 92 og DGNB er som tidligere omtalt den certificering vi primært bruger på danske byggerier, for at måle i hvor høj grad, de lever op til bæredygtige principper.

Du kan læse mere om Rio-erklæringen fra 1992 her: https://bu.dk/introduktion/baeredygtig-udviklings-historie/resultaterne-af-rio-konferencen/

Vil du læse mere om DGNB og de mulige problematikker med certificeringer når det kommer til greenwashing, så har vi skrevet en artikel om det her ->https://fabulas.eu/baeredygtighed-i-byggebranchen/

Vi har at gøre med en menneskelig faktor, hvor der er fokus på trivsel og bevidsthed omkring at man som virksomhed har et ansvar for det produkt, man giver videre til andre mennesker, der påvirkes af dets intentioner og værdier.

SOCIAL BÆREDYGTIGHED BETYDER FOR OS, AT DER GODE OG HOLDBARE VILKÅR FOR ENS SOCIALE LIV OG MENTALE VELFÆRD, NÅR MAN BOR I ET AF VORES BOFÆLLESSKABER

Mange taler ofte om enten materialer og genbrug, når de italesætter bæredygtige nabolag. Nogle få kommer også omkring privatøkonomien, men ofte overses det menneskelige element og de sociale sammenhænge i klassiske bygningsprocessor. Efter corona-nedlukningerne har flere dog fået øjnene op for hvor hurtigt og nemt ensomheden presser på, og hvor vigtigt det er at have et aktivt og fysisk social liv, udover det på mobilen. Men det kan stadig gå glemt i nogle af de vigtigste dele af planlægningen i nybyggeri, der skyder op i højere fart end nogensinde.

Selve opbygningen kan nemlig opfordre til nærvær og ikke mindst, så kan man sagtens skabe flere muligheder for at naboer let kan mødes på kryds og tværs, på fælles, neutral grund – så har man som bygherre allerede gjort meget, for at skabe optimerede muligheder for det sociale miljø og fællesskabsdannelse.

Hos Fabulas arbejder vi med alle tre typer bæredygtighed som én helhed– den materielle, den økonomiske og den sociale. Det er en treenighed, der har været på tale i byggebranchen i snart 10 år. Men hvad vi egentlig mener med at de tre punkter tænkes ind i vores byggeri og at de er ’bæredygtige,’ er primært at vi sigter efter at skabe holdbare løsninger indenfor hvert enkelt emne.

Eksempelvis, at det er en økonomisk situation der giver mening for alle de involverede – også beboeren. At man skaber bedre vilkår for forbrugeren såvel som kommune og stat, uden at skulle gå på kompromis med, at man som bygherre virksomhed naturligvis er nødt til at have en profit, hvis et projekt skal kunne gennemføres.

Det er blandt andet derfor vi hos Fabulas bygger andelsboliger. Fordi vi tror på den udvikling der er i gang, der vil gøre det nemmere at låne til og dermed at få flere førstegangskøbere med ind på boligmarkedet. I en andelsbolig er det muligt at investere og opspare i egen bolig, fremfor at kaste alle sine penge afsted til ens udlejer i ex. en lejlighed, hvor du ikke selv bestemmer hvor meget der bruges på at vedligeholde boligen m.v. Lejemål fungerer godt for mange og dem der ikke ønsker ansvaret for boligøkonomien, men vi ser at flere gerne vil med ind på et købermarked, hvor de selv kan bestemme. Derfor bør der eksistere et bredere udvalg af boliger, hvor man får mulighed for at skabe bedre økonomiske vilkår for sig selv – og dermed hele samfundsmøllen.

Boligdiversitet betyder langsigtet og holdbar økonomi i vores øjne, lige så vel som det skaber diversitet i beboersammensætningen, fordi det i hvert fald på sigt er målet, at det skaber mere lige vilkår for alle gennem flere mulige valg af en bolig til en sund og holdbar økonomi på boligmarkedet.

HVORDAN SKABER VI HOLDBARE SOCIALE MILJØER, HVOR FOLK TRIVES?

Sammenhold, nærvær og adgang til hjælp med sygdom er i høj kurs blandt alle aldersgrupper i disse dage. Men måske vi skal have endnu mere af netop førstnævnte, af sammenhold, for at komme den ellers meget triste udvikling til livs. For så længe vi fokuserer på at behandle, efter at ’skaden’ er sket, får vi i stedet blot brug for at finansiere mere og mere psykologisk hjælp på sigt, og stiller os tilfredse med en lav trivsel i livet.

Mere ensomhed, stress, angst og lavere livstilfredshed – det er generelt den udvikling, man lige nu ser i meningsmålerne hos danskerne i bl.a. Region Midtjylland. Det kan ses og mærkes på den øgede fokus på psykologisk behandling blandt unge såvel som den store interesse for aktiviteter i Ældresagen for pensionister.

Du kan læse Region Midtjyllands undersøgelser om trivsel her -> https://www.defactum.dk/om-DEFACTUM/projektsite/hvordan-har-du-det/undersogelserne-2001-2017/hvordan-har-du-det-2017/hvordan-har-du-det-2017—konference/

Derfor mener vi selv, at det er oplagt at kigge indad som bygherre, rådgivere og arkitekter, når vi tegner et nyt projekt. Hvordan kan vi skabe hjem og nabolag, hvor man har et attraktivt fysisk rum, som faktisk benyttes til at mødes og som er fleksibelt nok til at følge med tidernes forandringer? For netop mødestederne er ofte dem folk efterspørger – og derfor ser vi et boom i nye, moderne bofællesskaber. Folk vil gerne have et sted at gå hen, og de vil gerne have at det er let tilgængeligt, så de ikke skal fragte sig selv 30+ minutter frem og tilbage, for at tanke op på socialbeholderen.

Naturligvis kan man være sociale med sine naboer, uanset hvordan ens nabolag er indrettet. Men kender vi ikke alle nogen, der har været kede af at bo i et lejlighedskompleks, hvor man ikke hilser på eller kender naboen inde ved siden af? Den upersonlige bolig, hvor man låser sig inde og lukker af for omverdenen – også den helt nære. Villakvarteret hvor alle faktisk hilser på, men der ikke skabes nære fællesskaber derudover, fordi selvom mindst 10 elsker at cykle mountainbike, så får man aldrig koordineret at tage af sted sammen.

Derfor mener vi at det er oplagt at bygge med optimerede fællesskabsområder, så de passer til nutidens ønsker. Vi bygger færdigindrettede bofællesskaber, så det er indrettet hensigtsmæssigt, fleksibelt og hyggeligt, og så alt beboerne skal tænke på er at nyde tiden sammen, og finde hinanden i det sociale nærmiljø.

Det handler om mere end at forskning peger på, at det at have en rolle i nabolaget, mennesker og natur omkring sig øger livstilfredsheden – for vi kan selv mærke det. Ofte er forskningen slet ikke nødvendig at hive frem, for at forstå, hvad det er, vi ønsker at opnå. Vi er som mennesker sociale – i højere eller mindre grad jovist – derfor bør det altid være frivilligt at opsøge fællesskabet, og muligt at lukke af i privaten. Men det er ikke naturligt for os som mennesker at leve som isolerede enspændere og derfor ender mange med at sidde i en situation, hvor de føler sig mere triste, alene og ensomme, hvilket skaber det modsatte af at trives som menneske. Og det er typisk i vores eget hjem og nabolag, at vi rammes af disse uønskede følelser og sygdomme.

MEN KAN MAN SÅ BARE BYGGE ET FÆLLESHUS OG SÅ TRO PÅ AT FOLK ER SOCIALE OG TRIVES?

– Nej. Det kan man naturligvis ikke. Hos Fabulas gør vi derfor en endnu større indsats for at skabe større succeschancer med fællesskaberne; Vi agerer sikkerhedsnet, rådgiver, vicevært og meget mere, ved at sørge for at driften er sat i rammer de første 3 år – så ved man, hvad man køber ind i og alt man skal tænke på, er at mødes med sine naboer og skabe hyggelige fællesskaber, på kryds og tværs.

Når du flytter ind i et Fabulas bofællesskab, er det altså ikke sidste gang du ser noget til os, når vi overrækker dig nøglerne. Det moderne liv og behov siger os, at man ikke nødvendigvis har overskuddet til at starte et bofællesskab op fra bunden, selvom man gerne vil tage del i et. Derfor vælger vi hvordan vedtægter og fysiske rammer indrettes fra start, og så kan man langsomt år for år tage over som samlet fællesskab, når man i ro og mag har etableret netop fællesskabet og de sociale rammer.

Derudover vil vi have et antropologisk hold tilknyttet og i samarbejde med en vicevært/værts-funktion i nabolaget, opsøge vores beboere løbende gennem årene, for at tage et status tjek – og ikke mindst for at se, om der er noget vi kan være behjælpelige med eller om der er noget vi har lavet, som ikke fungerer hensigtsmæssigt. På den måde kan vi være med til løbende at optimere og assistere vores fremtidige bofællesskaber, samtidig med at vi sikrer at gøre alt vi kan, for at de etablerede bofællesskaber fortsat lykkedes med det hele og bliver en succes at bo, leve og trives i.

Data indsamling efter indflytning og nøgleoverdragelse, er en helt generel hjørnesten i Fabulas’ projekter. For selvom vi sidder med mange gode idéer nu, så skal de ud og leve – og ikke mindst efterprøves – før vi kan være sikre på, hvad der fungerer bedst og hvordan vi skal bygge det næste projekt. Og der mangler helt generelt data indenfor både bæredygtigt byggeri og bofællesskaber.

Det er fællesskabets visdom og forståelser af deres egne sociale bæredygtighedssammenhænge, som vi skal tappe ind i, hvis vi skal flytte os sammen med vore beboere. For selvom vi i grove træk opfører rammerne for bofællesskabet, vil det stadig være folkene der lever i det, som danner de erkendelser og erfaringer, der er nødvendige for at leve bæredygtigt sammen. På baggrund af de erfaringer håber vi på fortsat at kunne udvikle os som virksomhed, og ikke mindst fortsat at kunne skabe drømmehjem, til dem der søger et nabolag med mere fokus på social bæredygtighed.

For I sidste ende, så er et vellykket bofællesskab op til beboerne selv, deres ønske om at tage ja-hatten på og ikke mindst at nyde de mange fordele der kan være ved, at være flere sammen om hverdagens småting såvel som livets store kriser.

Tak fordi i læser med.

Har du forresten læst vores artikel med “5 ting du kan kigge eller spørge efter, hvis du leder efter en bæredygtig bolig

Se vores bofællesskaber der er på vej her, eksempelvis i  Vinge, Frederikssund  eller i Voerladegård tæt på Århus.